Hej

Hej

lisaJeg hedder Lisa … Tak fordi du har lyst og tid til at læse og lytte til dele af min livshistorie. Alt i mit liv tager sin begyndelse som et stærkt forsømt barn.

I starten af mit liv mistede jeg to nærtstående personer på kun en måned, blandt andet min rigtige mor. Det kom til at betyde at det liv, jeg fik, blev både hårdt og nogle steder meget uforståeligt, med masser af dybe svigt og jeg oplevede mig uønsket.

Jeg blev kastet frem og tilbage, men der var absolut slet ingen, som ville have mig som en del af familien eller fællesskabet.

Ja indgangen til en meget urolig tid, var åbenlys og farlig for et allerede, dengang ukontaktbart lille hjælpeløst barns sunde udvikling.

Ja som voksen, ser jeg klart, at ord som tryghed og nærhed slet ikke var en del af min barndom.

En dag kom en ny kvinde ind i min fars liv.

Tydeligvis lignede jeg min egen mor ret meget.. ulykkeligt nok, - var jeg på den måde totalt uforskyldt en meget synlig og daglig minde af den del af fortiden, som alle mærkeligt nok i den grad ønskede at glemme alt om.

- Børns virkelighed er nogle gang ordløs og ubeskrivelig barsk Jeg blev gemt væk når der kom nogen, og alt det tøj der var grimt, det blev mit, til sidst blev jeg som en lille robot, jeg var der, men ingen så mig,

De fine krøller som jeg havde, blev klippet af, mit navn Inger-Lisa måtte jeg heller ikke bruge, fordi det havde noget med min mor at gøre, - det var ligesom om jeg skulle straffes fordi jeg lignede hende, men det kunne jeg ikke gøre noget ved.

Jeg gjorde alt det som for mig selv og mit selvværd var værst af alt, - jeg gjorde dette, for at gøre folk tilfreds, blev jeg en som gjorde hvad de ønskede.

Ja nødråb har mange udtryk.. - jeg begyndte at søge opmærksomhed på den forkerte måde, blandt andet straffede jeg mine to halvsøskende, dem kunne jeg klare, for der var stort forskel i mellem os. Så jeg tvang min lillebror til at spise dukkesæbe - og hvad min søster angik så tog jeg hendes hånd lagde den ned i en lysfatning og tændte for strømmen.

Et andet eksempel jeg smed mit tøj ud i vandet og fik en til at gå ind og sige, - at jeg var druknet, og min far og onkel kom løbene, de fandt kun tøjet..

- De vendte sig om i usikker rædsel...

Jeg stod ved et hjørne, og så på, jeg var våd. Det var i nu et nødråb, på opmærksom hed.

- der var den opmærksomhed, som jeg des parat manglede og søgte koste hvad det ville …

                                   

Forfærdeligt !!! at gøre noget sådan noget, - der blev aldrig talt om det jeg gjorde eller noget andet, af alt det der var sket. Det resulterede i at jeg blev i nu mere alene.

Noget er rablende galt, når sådan noget sker.

Alle så det, at det de lærte mig, var at blive falde i med tapetet, men ingen havde mod til at stå i mål, - for at arbejde på en løsning, - Som virkelig kunne løse knuder og skabe lys i en lille piges verden

Da min brors død, begyndte jeg at søgte og det endte med at jeg sagde ja til Jesus. Det er det bedste jeg har gjort, dette skete efter at jeg var flyttet til Jylland.

Selvom jeg blev kristen så var der alligevel noget der skulle arbejdes med. Men fra nu af, - så jeg mig selv, andre og livet på en hel ny måde. - Jeg turde håbe, drømme og være ægte. Jeg fik glæde ind i midt liv, selv om tingende stadig nogle gange tåger til, og efter en tåget tid. . . .

- Bare rolig Gud hjælper, trøster, forstår os til fulde og SMILER undervejs. At være elsket er ikke dumt..

At søge hjælp kræver så meget mod.. Endeligt lykkes det mig at åbne op og tage imod behandling i foreningen Kris.. P.gr.a. overgreb. m.m -Men sikke en sejr at være i mål. Tak til alle.

I en årrække sker der mange ting, der virkelig gav meget opmuntring og mange skulderklap. På højskolen i Kolding, finder jeg en folder omkring mønsterbryderkursus.

Jeg tænkt; med det samme, at det var noget for mig. - - Men vidste, at hvis jeg gik hjem for at tænker over det, så blev det ikke til noget. Derfor skrev jeg papirerne med det samme og smed dem ind under døren til kontoret..

Yes! Jeg kunne tage hjem, med følelsen af styrke og stolthed, af jeg selv havde bestemt noget i midt liv.

- Det må vel nærmest kaldes fantastisk og stort. Jeg har gennemført kurset to gange. For, når man har været holdt nede i så mange år så skal der også bruges tid, - til at vende skuden.

Ringen skal brydes – Jeg vil ud og trække skyldfrit luft i endeløse mængder.

Det at jeg vandre sammen med nogen, er blevet virkeligt stærkt for mig - nu skal jeg ikke bukke mig ned, og underordne mig efter andre, men rette mig op i stede for, og vær mig, sammen med andre mennesker.

Drømmen er:

At skrive en bog på rette tid..

At kunne lytte til andre...

Jeg ved at vores verdner og liv måske er så forskellige,

Og den grimme ælling i sidste ende bliver til den smukke

svane..

Ja !!!!

At du og jeg

et øjeblik

har mod til at

gi os selv

alle de chancer

vi får for at pifte livsglæden op.

God arbejdsløst med livet og tak for nu …

Kærlig hilsen fra Lisa