Historie

Hvad er bevidste borgere

trommeaf Peder Poulsen
Skrevet november 2008 i Randers

I det følgende kan du læse hvad Bevidste Borgere er, delvist ud fra min egen fortælling. I noget af det kan jeg være et inspirerende og i andre dele et afskrækkende eksempel. Begge kan vel være nyttige. Hvis du ikke bryder dig om at den personlige del er med, så finder du en mere teoretisk fremstilling her.

BYEN OG BYTORVET

Bevidste Borgere er et bytorv på internettet, hvor borgerne i byen (græsk: polis) kommer sammen og gennem deres omgang med hinanden former en bestemt måde at være til på (en politik). Det virtuelle mødested hedder www.bevidsteborgere.dk og er en åben platform ligesom torvet i en by.

BY OG BYSBØRN

’Det fordrer en by at fostre et barn’ siger et afrikansk ordsprog. En bærende værdi i denne her by, denne polis, er at vi vil hjælpe hinanden til menneskelig og åndelig vækst til modenhed. Jeg er glad for min opvækstfamilie og min egen familie. Set i bakspejlet forstår jeg, at jeg også måtte i udveksling med andre mennesker og miljøer for at finde den næring jeg havde brug for, for at blive ved med at udvikle mig. Den import fra andre steder er også en berigelse for mit hjemmemarked, min egen familie og min egen slægt. De steder, som senest har betydet mest for mig har været Kemplerinstituttet i Odder (www.kempler.dk) og forskellige spirituelle miljøer af kristen observans, feks. Dansk Oase (www.danskoase.dk) og retrætebevægelsen (www.retraete.dk). Senest har jeg søgt åndelig og menneskelig formation gennem Ignatius af Loyolas åndelige øvelser og praksis i åndelig vejledning på Loyola Hall i England (www.loyolahall.f2s.com) .

BEVIDSTGØRELSE

Jeg skriver dette i en alder af 54 år. Da jeg var godt 40 begyndte det at dæmre for mig, at jeg i en tidlig alder havde lagt afstand til dele af min personlighed. Den konkrete og udløsende begivenhed har jeg ikke noget bevidst minde om, men den hidrører med al sandsynlighed fra den tragiske begivenhed, at min mor havde sclerose og døde da jeg var godt 2½ år gammel. Meget af det, jeg foretog mig, skete derfor i en ubevidst reaktion på den angst de forviste og glemte dele af mig selv gav sig til kende på. Min evne til at kontakte mig selv var til at overse. Denne ubehjælpsomhed havde naturligvis afsmittende effekt også på min evne til kontakt i øvrigt, både mellemmenneskeligt og spirituelt, altså i forhold til andre mennesker og til min Skaber. I en moden alder kom jeg til vejs ende med mine gamle mønstre for overlevelse. Jeg måtte påtage mig et stykke hidtil ukendt livsarbejde og til det havde jeg brug for at supplere mig med nye miljøer og nye vejledere. I dag er min selvforståelse, at jeg er en Kain (en skikkelse fra Det Gamle Testamente i Bibelen) under rehabilitering og jeg har affundet mig med at der er ting, jeg ikke kan ændre og jeg søger fortsat mod og indsigt til at ændre de ting jeg kan, og beder Gud og mennesker om visdom og hjælp til at se forskellen – for nu at tale med sindsro-bønnen.

ET MYSTISK VÆSEN

Som efterfølger af Jesus, Paulus og Luther var jeg nogenlunde klar over, at vejen til liv ikke går gennem virksomhed men gennem relationer. Alligevel registrerer jeg hvor dybt nedfældet jeg er i produktions- og projektkulturen og hvor let jeg kan forblændes af herligheden i digital kommunikation. Det var en slags parallel-bevægelse for mig, at jeg fik større blik for Gud som et mystisk treenigt væsen og at jeg begyndte at få min tilknytningsmuskel repareret. Jeg begyndte at erfare det, jeg fortalte andre: livet udspringer af relationen og ikke af produktionen. Min evne til at bevare kontakten i farlige situationer blev øget. Det var både i forhold til mig selv, til den treenige Gud og til andre. På Kemplerinstituttet fik jeg kærlighed og sandhed i en god medmenneskelig blanding, og jeg fik hjælp til at møde den sorgfyldte side af mig selv. Det gik selvfølgelig ikke altid stille af, men det må nødvendigvis give lidt larm når nogen inviterer andre til at tage deres smertende og sorgfyldte sider med på kursus. Jeg fik en øveplads, hvor der ikke var moralsk fordømmelse, men nysgerrighed og invitation til at bede om hjælp til det, som var svært for mig og som jeg havde håndteret ved at fortrænge det. Jeg fik blik på bevidste voksne, som modellerede godt, venskabeligt, rummeligt voksenskab, og jeg begyndte at importere det til mit eget, indre univers. Min selvforståelse i dag er at jeg er et indre fællesskab, en slags indre familie hvor åben, fordomsfri kommunikation danner basis for god relation. Gennem retræter og åndelig vejledning har jeg fået blik for at jeg har kapacitet til også at udvikle relationen til Gud, og at jeg kan få øget indblik i og kontakt med Guds mystiske væsen. Så jeg er overgået fra at være et problem der skal håndteres til at være et mystisk væsen, som jeg kan værdsætte og være nysgerrig på. Hvis du vil læse nogle flere sætninger om Gud som et treenigt væsen og se Rublevs berømte treenighedsikon, så klik her.

EN BROR I FADERENS ÅND

Maleren Rembrandts testamente i form af billedet ’Den fortabte søn vender hjem’ har været en stor inspiration for mig. Forfatteren Henri Nouwens bog om samme billede gav mig et perspektiv på den dannelsesrejse, som jeg var – og er - kaldt ud i. Jeg var mest kendt med den ældre og den yngre søn, den nødlidende og den selvretfærdige. Det var grænseoverskridende at jeg skulle til at tænke på mig selv som den myndige søn, der får ring og klæder og bliver et voksent barn i familien. Målet for mig, som én af Kains efterkommere, var åbenbart at blive en søn i Faderens ånd. Jeg kan kun fremholde et så voldsomt et billede for mig selv ved at se det som et håb, en forventning.

Når jeg alligevel skriver det, så er det fordi det er en bærende tanke i processen hen imod at blive en Bevidst Borger. Som bevidst borger tager jeg en myndiggørelse på mig. Dynamikken med på skift at være offer og krænker og enten være anklagende eller anklagende må slutte. Fremfor at lægge skyld må jeg begynde at tage ansvar. Fremfor at prøve at udlicitere mit liv til andre må jeg overtage voksenansvaret for mig selv. Fremfor at ville have forældre eller Gud eller andre til at reparere mig, må jeg tage kontakt med mig selv og blive en god voksen for mig selv så jeg kan rumme mig selv og kan begynde at give mig selv det, jeg har brug for og ikke kun det, jeg umiddelbart har lyst til. For mig er den proces stadig i gang. Det var rigtig, rigtig hårdt at vågne op til, at jeg har videreført mit barndoms mønster og udlevet det både i forhold til mig selv, i forhold til min familie og i forhold til de grupper af mennesker, jeg har færdedes med. At nogle af overgrebene, jeg har foretaget, oven i købet er sket i Guds navn gør dem ikke kønnere at se på. Søren Kirkegaard skal have udtalt at den, som kun er blevet skyldig i forhold til politivedtægten, han er aldrig blevet virkelig skyldig. Mit ideal om at kunne vogte mig bror efter Jesus, den nye Abels forbillede, hvor han giver ham liv, frem for efter Kains, hvor han slår ham ihjel, er en stadig berigelse og anfægtelse for mig. Læse her hvis du vil læse nogle flere betragtninger om Rembrandts billede af den fortabte søns hjemkomst.

EN BONUSSLÆGT – LANDSBYEN I PRAKSIS

Jeg tænker tilbage på mit opvækstmiljø med glæde og interesse. Jeg husker naboer, kammerater, lærere, de frivillige ledere, søskende, familie og slægt, præsten og så mange andre mærkelige og skønne mennesker. En gang for flere år siden, havde jeg en gæst med hjemme ved min opvækstfamilie, og hun var helt betaget af det, som jeg blot så som helt almindelig samvær med dem, jeg hører sammen med. Jeg var mig ikke bevidst om alle de mange, der lider i deres familier og som mangler fædre og mødre – jeg var mig så heller ikke bevidst om mit eget savn. Det kom smerteligt til mig nogle år senere.

Da jeg skulle til at parallelimportere noget mere godt voksenskab fandt jeg ud af, at det ikke er alle steder, der er en ordentlig forældrekvalitet. Mange voksne er ikke i ordentlig kontakt med sig selv og meget af det, de gør, gør de ligesom jeg selv, for at undgå smerte. Og det belaster evnen til kontakt og udtynder dermed relationen. Jeg ved i dag at rigtig god næring kommer fra rigtig godt forældreskab og rigtig godt venskab. Når jeg husker tilbage så var det på mit første Teleioskursus (et kommunikatikonskursus) i Norge at jeg oplevede at nogle ville snakke med mig om mig. Ikke med henblik på noget andet der skulle styres af en dagsorden af en slags. Jeg var nok ikke tilgængelig for gode menneskers forsøg på at få kontakt med mig før da og der skulle gå mange år før jeg forstod endnu mere af, hvilken vej, jeg var blevet ført ind på. Når jeg skriver dette er jeg mig bevidst, at min historie jo ikke er alles historie. Dog har jeg endnu ikke mødt nogen, som ikke er kommet humpende ud af deres opvækstmiljø og deres opvækstfamilie og på et tidspunkt før eller senere har brug for at komme sig sammen med nogle andre voksne.

Min erfaring var at jeg bevidst og til stadighed måtte skaffe mig et godt vækstmiljø hvis jeg vil bevæge mig frem ad vejen mod menneskelig og åndelig modenhed. Jeg kalder det 3K-Værdien.

DEN FØRSTE K-VÆRDI

Det første K står for Koach. Ja, det er stavet forkert, men ellers kan det jo ikke være det første K . Koach er en slags samlebetegnelse for forskellige typer af reflektionspartnere.

Det første niveau har været på venne-niveau. En slags livs-reflektionspartner. Én eller flere, som kunne være med til en kvalificeret køkkenborgssnak. Til den del her har jeg mest været i vennelag og har fundet ligesindede, som jeg bevidst har koblet mig sammen med på en række forskellige måder.

Det andet niveau er en åndelig vejleder, dvs. én, som hjælper mig med at være et åndeligt væsen og som hjælper mig videre med kontakten både med mig selv og min Gud. Her har jeg indtil nu mest brugt vejledere i forbindelse med retræter og åndelige dannelsesforløb.

Det tredje niveau er supervision. Det vil sige en person, som både vil hjælpe mig med det faglige greb indenfor i mit tilfælde relationskompetancer, og som også har blik for min person. Jeg har her brugt dels at købe mig til supervision og dels er jeg med i grupper, hvor vi yder kollegial supervision. Jeg husker endnu responsen fra én af lærerne på Kemplerinstituttet på en klagesang, jeg kunne synge. Hun sagde: ’Skaf dig noget supervision!’. Det var godt sagt, jeg havde brug for det for at få et nyt perspektiv og se nye handlemuligheder og for at få brudt offerrollen.

DEN ANDEN K-VÆRDI

Det andet K står for Kompagni. Kompagni (afledt af latin: companium for 'brødfællesskab') betegner her en bevidst lærende gruppe. I mit tilfælde får det mest skikkelse i form af forskellige typer kursusforløb, feks. Teleioskurser og Kemplerinstituttet. Jeg er også en del af nogle mandegrupper, som mødes med forskellig regelmæssighed for at vi kan hjælpe hinanden med vores liv.

DEN TREDJE K-VÆRDI

Det tredje K står for Klynge. Det vil sige et lidt større netværk eller miljø, som støtter mig i, at det er en god ide og en dyd at efterstræbe fortsat vækst hen imod menneskelig og åndelig modenhed. Det er meget let at blive afledt på vejen. Der er altid nogle, som er klar med tiltag, som lover genveje, hvor det ikke gør ondt og ikke tager tid. Jeg er altid fristet men tror efterhånden ikke så meget på at det passer. Dermed være ikke sagt, at det aldrig sker. Det er blot ikke normen og kan ikke gøres til normen. Bevidste Borgere kunne være det netmiljø, hvor der kan udveksles historier der kan opmuntre til at gå videre af ’the road less travelled’ (denne knapt så befærdede vej). For nogle års siden fandt jeg det miljø i og omkring Kemplerinstituttet. Jeg har også fundet det i visse spirituelle miljøer, feks. visse kristne menigheder. Se her hvis du vil læse mere om 3K-værdien.

DREAMS GØR DRØMME TIL VIRKELIGHED

I den her beretning er jeg i gang med at afdække min egen vej hen imod at blive en borger under øget bevidsthed. Som jeg ser det, så er det vigtigt med både indhold og proces. Jeg stiftede bekendtskab med DREAMS modellen i forbindelse med de kurser i kommunikation og personlig udvikling, som udbydes via foreningen Teleios (www.teleios.dk). Jeg er vokset op landet, hvor læring var integreret i hverdagen, fordi børn og voksne var i livet og hverdagen sammen. Der var instruktion i det nye stof (Didaktisk undervisning), integrering med det allerede kendte(Refleksion), erfaringen ved at prøve det selv (Erfaring), ansvarlighed i forhold til om det nu også var gjort og gjort godt nok (Ansvarlighed), en modellering fra de voksne (Model) og alt sammen i en atmosfære af familie og samhørighed (Spiritualitet) , tilsammen DREAMS.

Den videregående undervisning, jeg har modtaget i forbindelse med gymnasium og universitet, har været præget af en voldsom slagside i retning af næsten digital information i form af overlevering af data. Der er selvfølgelig lagt op til kritisk refleksion, men selve omsætningen i duelighed i relationskompetancer faldt udenfor feks. universitetets område.

Jeg har haft glæde ved de mennesker, som ikke har talt eller råbt til mig på afstand, men som har vist godt venskab ved at rumme mig når jeg havde de mest fortabte sider af mig selv på besøg. Det er ikke rart at blive kommenteret eller diagnosticeret eller stemplet eller hvad det nu hedder alt sammen. Jeg øver mig virkelig i at ligne de gode forældreskikkelser, som kommer til mig på det sted, hvor jeg er, og som vil slå følge med mig mens jeg bliver stifinder og begynder at gå nye og ukendte veje. Denne atmosfære har været afgørende for mig for at jeg kunne komme ud af mine forsvarsbastioner og ind i et mere ubeskyttet følgeskab. Se her hvis du vil læse mere om indholdet i DREAMS modellen.

VELKOMMEN PÅ DANNELSESREJSEN

Da jeg først begyndte at dele ideerne, som har fundet konkret nedslag her i www.bevidsteborgere.dk blev jeg overrasket over, at så mange deler drømmen om at vi sammen kan hjælpe hinanden til menneskelig og åndelig modenhed. Min forståelse er, at apostlen Paulus tilføjer en ny dimension og en ny mulighed åbner sig når han til dette tilføjer ’i Kristus’. Jeg forstår det sådan, at han så Guds sandhed, kærlighed og kraft som igangsætter og fuldender af denne proces. Det er ikke alle mennesker, som kan se og værdsætte denne åndelige dimension. Jeg er blevet hjulpet rigtig meget af mennesker, som har bevidst tro på Gud og jeg er blevet inspireret og hjulpet af mennesker, som ikke tror på den Gud, bibelen bevidner. Nogle har det også sådan, at de gerne vil have den Gud, biblen bevidner, men de kan have det svært med nogle af hans venner.

Bevidste Borgere er et virtuelt mødested, hvor vi fortæller om os selv til hinanden. Det er et sted, hvor der er et kursusforløb (BorgerAkademi) og et samfundsnedslag (BorgerNetværk) og en brobyggerdel mellem de to i form af rådgivere af mange slags (BorgPorten). Ideen for denne virtuelle by (polis) er, at her hersker der en særlig måde at være sammen på (politik) som gør det muligt at finde hjælp til at komme videre med trygge rejseledere og rejsefæller.

BorgPorten danner overgangen mellem akademi og netværk og udgøres af rådgivere og vejledere af mange forskellige slags, både professionelle og frivillige. Du kan finde en grafisk illustration af det her.

AFSLUTTENDE

Ja, hermed er min lille historie til ende. Bevidste Borgere er på en måde min egen pilgrimstur omsat til en rejseparlør. ’Navigare necesse est’ lyder det på latin. Det betyder ’Det er nødvendigt at sejle’. Jeg vil gerne være med til at pege på det åbne hav og den fjerne horisont. Hvis du ligger fortøjet og har gjort det alt for længe, så kunne du overveje at vove dig fra land ved at finde nogle andre eventyrere og rejsefæller her på www.bevidsteborgere.dk. Jeg vil ønske dig god rejselyst og send mig gerne en mail med dine opdagelser.

Einstein skal have sagt, at den vigtigste beslutning, et mennesker tager i sit liv, er beslutningen om at tro på, om vi lever i et venligt eller fjendtligt univers. Det har hjulpet mig rigtigt meget at komme i forbindelse med mennesker og miljøer, hvor jeg fandt noget venlighed. Og venlighed er smitsomt.

Du kan downloade en introduktion til Bevidste Borgere her.