Træning i åndelig fordybelsessamtale og medvandring År 2: Grundkursus B

Fra 01.08.2016 12:00 indtil 05.08.2016 11:00
Skrevet af Peder Poulsen
Peder Poulsen T: 20 43 67 32
Hits: 1545

OBS: Nyt sted. Afvikles nu samme sted som Grundkursus A.

Dette kursus henvender sig især til aspiranter og medledere i vinterens åndelige praksisgrupper.

Kære aspiranter og medledere i vinterens åndelige praksisgrupper,

Når forsommeren kommer er den første fase af Projekt Åndelig Medvandring ved at være slut.

Jeg håber du har haft en opbyggelig tid med dit aspirant/medlederembede og har holdt fast i indøvelse af åndelige praksisser, medvandring i både den store gruppe og din lille grupper og også har haft glæde af dine åndelige vejledningssamtaler – samt jo, for jer aspiranter, ikke mindst træningsaftnerne i den åndelige fordybelsessamtale og åndelig vejledning.

For min del kan jeg i hvert tilfælde sige, at jeg selv har både værdsat og nydt turen.

Hvad så nu?

Nogle har stillet spørgsmålet: Hvad skal der så ske herefter?

Hvis du vil videre med din udvikling inden for dette felt, så kan du lade dette år som aspirant/medleder i praksisgruppen tælle som begyndelsen på en fortsat dannelsesrejse som åndelig medvandrer. Denne dannelsesrejse er delt i to faser, som hver er på to år. Første år af den første fase har du nu gennemført, nemlig det etårige aspirantforløb i forlængelse af Grundkursus A.

Det andet år indbydes du hermed til, det hedder Grundkursus B (Medlederkurset). Det udgøres af et 5 dages internatkursus på Hellig Kors Kloster d. 1. - 5. august 2016. Dette følges op med en superviseret træningsgruppe i åndelig fordybelsessamtale for alle deltagere på aspirantkurset og medlederkurset. Træningsgruppen mødes hen over vinteren 2016-2017.

Du vil fortsat være tilknyttet som medhjælper i en åndelig praksisgruppe og måske er du motiveret og i stand til at tage et større lederansvar for en åndelig praksisgruppe. Der er plads til omkring 20 personer på holdet og kurset udbydes til alle, som har været med som aspirant i en åndelig praksisgruppe eller tilsvarende. Hvis du meget gerne vil med, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Læs mere om hele dannelses- og uddannelsesforløbet på www.aandeligmedvandring.dk.

Nick Helms vil være lærer på kurset sammen med Peder Poulsen og Inge Merete Gros. Se mere om Nick Helm her: http://www.soulspark.org.uk

Prisen for hele forløbet, internatkursus og træningsgruppe er kr. 7000,- (uændret fra 2015).

Hvis du har spørgsmål så tøv ikke med at kontakte os. Projekt Åndelig Medvandring er en praksis hos Foreningen Areopagos og Peder Poulsen (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) er tovholder på projektet sammen med Inge Merete Gross (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.).

Mange hilsner

Peder Poulsen