KVINDE OG KVINDE IMELLEM - KVINDER I FØLGESKAB

Fra 06.01.2018 08:00 indtil 01.06.2018 21:00

Kvinde og Kvinde Imellem
Kvinder i følgeskab

Harlev, Januar 2018 – Juni 2018

Hvad er det

Kvinde og Kvinde Imellem er et forløb og fællesskab, hvor vi deler liv med hinanden. Vi giver hinanden lov til at være os selv, dem vi er med hele os! Det er vores ønske at vores vandring med hinanden skal bringe os livsmod, kærlighed til os selv og hinanden. Der er mange forventninger til os kvinder i dag: Omsorgsfuld kone, romantisk elskerinde, kærlig mor, forbillede for vore døtre, karrierekvinder, hjælpsom datter og søster, opmærksom veninde, gode kristne, klog, perfekt ydre, mild og glansbilledlig - kort sagt: Superwomen!

Hvem er det for

Kvinde og Kvinde Imellem er for alle kvinder på 18+, for unge og for modne kvinder. For kvinder som er singler, og kvinder som er gifte, kvinder som er døtre, mødre og bedstemødre. Vi oplever, at det er rart at være sammen på tværs af fag, aldre og generation. Vi indbyder derfor til et procesorienteret og tvær-generationelt inspirations-og læringsmiljø for kvinder.

Hvordan

Vores rollemodel er Jesus Kristus og vi arbejder ud fra de kvindelige symboler Moderkaldet, Kærligheden, Åndeligheden og Dronningen. Vi anvender tillige livsperlerne/Kristuskransen, som viser os faserne i vores indre livsvej. Perlerne afspejler vores menneskelige grunderfaringer og tillige Jesu liv på jorden. Formålet er at få kontakt med vores sande selv og fyldes af det kvindeliv, som vi er skabt til at være og leve. Jesu liv, død og opstandelse er vores model. Der vil være fokus på den enkelte kvindes vækst til menneskelig og åndelig modenhed i Kristus. Vi hører på kvalificerede oplæg, (kvinde)-livshistorier, er stille, snakker i grupper, deler liv og ”kvindeting” sammen. En del af inspirationen kommer fra bibelens kvinder og mænd – Hvordan kan vi spejle os i dem og hinanden i dag! Samlingerne suppleres med kvindemøder i geografisk opdelte smågrupper mellem lørdagsmøderne. Her har fællesskabet mulighed for at blive stærkt.

Hvor og hvornår

Kvinde og Kvinde Imellem afholder samlingerne i konfirmandstuen, Harlev Kirkevej 11, 8462 Harlev – tæt ved motorvejsafkørsel - følgende syv lørdag formiddage kl. 08:00 – 11:30 startende med fælles morgenmad:

1. Lørdag d. 6. januar – dog kl.08:00-14:00 denne gang ifm. opstart

2. Lørdag d. 3. februar

3. Lørdag d. 24. februar

4. Lørdag d. 17. marts

5. Lørdag d. 14. april

6. Lørdag d. 5. maj

7. Retrætedag - Lørdag d. 2. juni – kl.08:00-21:00

Hvor meget

Prisen for deltagelse for hele forløbet er i alt kr. 2.900,-. Depositum på kr.500,-indbetales ved tilmelding på konto 8113 2910200. Beløbet dækker kursusgebyr, morgenmad og den afsluttende heldags retræte. Betaling kan ske i rater.

Kontakt Gitte Lykke på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og se eksempler på dagsprogrammer og nye forløb på www.kvindeogkvindeimellem.dk.

Tilmelding

Gitte Lykke – tlf. 20101760 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvem står bag / nærmere information

Elisa Wejse, sognepræst i Harlev – tlf. 20150109

Anne Mie Skak Johanson, sognepræst i Tyrstrup – tlf. 61223560

Gitte Lykke, psyko-, par- og familieterapeut – tlf. 20101760 – www.gittelykke.dk

Og andre gode kvinder!