- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Indbydelse til BorgerFest – en forårsreception
1. april: 15:00 - 23:30
Indbydelse til BorgerFest (og lidt til Peders 70-års fødselsdagsreception)
Sædvanen tro er der BorgerFest når foråret nærmer sig. I år er BorgerFest og fødselsdagsreception slået sammen til én begivenhed.
Stedet er Ådalen Retræte
Gl. Viborgvej 400, Ålum,
8920 Randers NV.
Tidspunktet er 2. påskedag, mandag d. 1. april 2024 kl. 15 – 25 (fordi Livet er større).
BorgerFesten har karakter af en reception med god tid til uforstyrret at nyde både fællesskabet og god forplejning. En slags pausekonference, hvor vi kun har pause og ingen kommer og siger, at nu skal vi ind og videre. Skal vi noget, så skal det da være dybere! Du kan altid prøve med de klassiske BorgerFest spørgsmål: ’Hvad er du for én?’ og ’Hvad drømmer du om?’ og så slå lyttelapperne ud.
Fra kl. 15 er der kaffe og kage – endda svigermors særlige fødselsdagskringle – og lidt ost og pølse med passende drikkevarer og tilbehør.
Ved 17-tiden er det tid til lidt mere kraftig kost med nogle skønne salater og forskelligt kød. Tapas med et dansk islæt.
Vi kan sikkert synge en forårssang eller to. Det er en komsammen, som egner sig til samtale og ikke til taler. Så kom gerne med et åbent sind og lad os nyde kokkenes kulinariske kreationer, selskabet med hinanden og Ådalen Retrætes traditionelt gæstfrie atmosfære.
Der er mulighed for at gå en tur i den dejlige løvskov ved siden af retræte-stedet. Forvent ikke at se det falmede løv fornyet denne forårsmåned hvor fuglen fortsat er på vej hertil sydfra 😊. Der er dog stadig tegn på liv i den gamle mand.