- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kontemplativ spiritualitet
23. november, 2022: 19:30 - 21:30
FreeDe senere år er interessen vokset for kristen kontemplativ spiritualitet. Det kommer til udtryk på flere måder, feks.
indføring i og udfoldelse af åndelig praksis, retræter, åndelig medvandring og vejledning, pilgrimsvandringer,
meditative gudstjenester, podcasts m.m.
Vores samvær denne aften har som mål at informere og bevidstgøre os om det økosystem, vi er en del af og som vi
er interaktive med. Måske opstår der nye idéer til samvirke.
Aftenens program kunne være:
• Passende indledning og indbyrdes præsentation
• Præsentation af ‘En uges vejledt bøn’ ved Pat Helm fra England. Vejledt bøn er en overkommelig måde på at introducere åndelig praksis – især meditativ bibellæsning – og åndelig vejledning i lokale menigheder.
• Præsentation af www.folkekloster.dk ved Uffe Jonas, Højerup ved Store Heddinge og Peder Poulsen, Aarhus.
Folkeklosterets bærende idé er at sammensætte nuværende tilbud indenfor menneskelig, åndelig og folkelig
dannelse til egentlige dannelsesforløb med afsæt i den enkelte borger (en slags dannelsesdelta) efter model fra
Grundtvigs skoletanker.
• Kortere introduktioner til andre områder ligesom nu interessen er til. Feks. uddannelse i åndelig vejledning på
Ådalen Retræte med underviser Nick Helm fra England (begynder 8. maj 2023); træning i åndelig
vejledningssamtaler; pilgrimsvandringer, retræter, åndelige praksisgrupper, podcasts og trospraksis.tv m.m.
Særlige gæster: Pat Helm, England; Uffe Jonas, Store Heddinge, Dorte Karpf, København og Peder Poulsen, Aarhus.
Og husk – det sker alt sammen mens vi hviler.
Mange hilsner og på gensyn
Dorthe Karpf, Åndelig Medvandring og Lise Damkær, menighedsrådsformand Sundby kirke – sammen med Uffe Jonas og Peder Poulsen.
PS: Kom og spis din medbragte madpakke og få en kop kaffe allerede fra kl. 17.30.
Deltagelse er gratis. Frivillig donation mulig.