- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Vandretur i Torrilds natur (v. Odder)
7. oktober, 2023: 09:30 - 12:30
FreeGitte og Hans Erik Lykke fra Torrild inviterer på vandretur med start og slut i Torrild Kirke, Bygaden 2, Torrild, 8300 Odder.
Vi går ca. 10.000 skridt / ca. 7-8 km. i Torrilds omkringliggende natur. Vi oplever Haldshaven, dele af Nørreskoven, hvor vi står på Odders højeste punkt, og stopper op ved Drosselmosen.
Vi går i moderat tempo og med indlagte refleksions-stop.
Udgangspunktet er at vandre over Livsperlerne / Kristuskransen, som består af tolv perler med hver deres udtryk for vores liv.
Eksempelvis er der Kærlighedsperlerne, som handler om tilgivelse og om at give og modtage kærlighed. Der er Ørkenperlen, som handler om det svære i vores liv. Opstandelsesperlen om håb og fornyelse.
På vandreturen gøres stop med inspiration og refleksion over emnerne.
Der fortælles, via medbragte ting, om livsperlernes betydning og om stederne i naturen.
Mellem hvert stop er der en personlig vandring med tid til at reflektere over inspirationen. Der er mulighed for at vandre i stilhed eller samtale med andre deltagere.
Vandringen afsluttes med fem minutters stilhed i Torrild Kirke. Efter stilheden deler deltagerne et symbolsk måltid med lidt brød og vin samt beder Fader Vor.
Kontakt og tilmelding til: gitte@gittelykke.dk / tlf. 20101760. Alle er velkomne – også sidste øjebliks tilmeldinger.